Øgledronningens forbandelse

Kategori: Ungdoms

Øgledronningens forbandelse

Øgledronningens forbandelse 

Middelalderfantasy møder detektivgenren på flot vis i Hanne Fabricius´ Øgledronningens forbandelse ...

Anmeldelse og klumme af Nønne Lønne Votborg

Titel: Øgledronningens forbandelse
Forfatter: Hanne Fabricius



København danner scene for ny fantasyserie
"Øgledronningens forbandelse" er første bind af den ny fantasyserie "Tidsdetektiverne", der henvender sig til de 9-12 årige. I bogen møder vi hovedpersonen Margrethe Hatt, der bor i en lejlighed på Vesterbrogade i København sammen med sine forældre og morfar. Pludselig en dag forsvinder Margrethes far, arkæologen Gustav Hatt, og nu er gode råd dyre.
Margrethe kommer på sporet af noget mystisk og sammen med sine to venner Sigurd og Thea sætter hun sig for at løse gåde om farens forsvinden. I morfarens kontor sker der underlige ting ligesom den mærkværdige tante Pimpinella dumper ned i familiens tilværelse og bliver en hjælp for Margrethe. Det viser sig, at Gustav Hatt er blevet kidnappet via en tidskanal og bragt tilbage til år 1170, hvor han sidder fanget på biskop Absalons borg.
Alfer, feer og en enkelt drage!
Margrethe, Sigurd og Thea rejser med en tidsmaskine tilbage til Middelalderen, og trekløveret må finde den sidste person der skal hjælpe dem i jagten på den forsvundne far. Tidsdetektiverne kommer på en stor opgave, da får til opgave at redde Absalons by og Valdemars kongedømme fra forræderne, der står i ledtog med Øgledronningen. Den modbydelige fyrst Morton vil stjæle magten fra kong Valdemar, og Øgledronningen selv har nedkaldt en forbandelse over København. Til at hjælpe sig får de prins Knud (søn af Valdemar), alfer, feer, en drage samt en række mere eller mindre almindelige mennesker fra Middelalderen. Alle må de gøre stor umage for at bekæmpe Øgledronningen, der ønsker sig magten over tiden. Som tiden skrider frem kommer der mere og mere drama.
Arkæolog og københavner
Bogen er skrevet af Hanne Fabricius, der her debuterer som skønlitterær forfatter. Hanne Fabricius er arkæolog og fagbogsforfatter til flere titler. Hun er endvidere omviser i København, hvor hun kan opleves som fortæller på interessante byvandringer gennem middelalderens og renæssancens København.
Bogens nutidige miljø ligner tilsyneladende forfatterens eget. Hun bor på Vesterbro i København og er mor til en 11-årig søn.

Langsom start – fængslende plot
Min testperson på 9 år var særdeles begejstret for bogen, da den først var kommet godt i gang, men det krævede lidt overtagelse at forsætte efter de første par kapitler, hvor der ikke rigtig var spor af Øgledronningen. Det var, som om fortællingen i starten manglede en rød tråd. Indimellem oplevede vi næsten de mange forgreninger og fantasifulde ingredienser, som en smule rodede, fordi det som læser var svært at se, hvor forfatteren ville hen. Jo mere vi læste, jo bedre blev historien, og der hersker ikke spor tvivl om, at Hanne Fabricius har fået en fan hos både testperson og anmelder.
Danmarkshistorie i små fine doser
Hanne Fabricius vælter ikke om sig med historiske facts, men formår på flot og gennemført vis at servere brudstykker af danmarkshistorien, så det bliver både underholdende og fascinerende. Middelalderen bliver med ét levende og interessant, ligesom det gamle København fremstår spændende og vedkommende. Efter endt læsning lokker Hanne Fabricius´s populære byvandringer for børn & voksne i København, hvor man kan få lov at lege detektiv. Jo, forfatteren rammer plet. Hvor er det dejlig at læse en fantasybog, der kan mere end bare underholde. Vi elsker altid gode bøger, men værdsætter endnu mere dem, der også gør os lidt klogere!
Forfatterens hjemmeside: Tyra.dk og du kan læse om bogen her >>
Bestil online

Lyntyven

Filmen har premiere i vinterferien og bogen er derfor oplagt ... ! Gale guder, sjove satyrer og en helt, der holder helt frem til sidste side ...

Læs mere
Daggry

Fjerde og sidste bind i Stephanie Meyers medrivende vampyr-kærlighedssaga ...

Læs mere
Laura Browns CO2 dagbog 2015

16-årige Laura Brown fortæller om sin verden med CO2rationering i år 2015. De voksnes liv beskrives og alle lider, i større eller mindre grad, under rationeringerne og færre forbrugsgoder ...

Læs mere
Mihai og Tobias

Spændende læsning for drenge ...

Læs mere
Sig appelsin og dø

Nu kommer endnu en bog i gyserserien Gåsehud Classic ...

Læs mere
Formørkelse

Med den snarlige afslutning af high school trænger endnu en altafgørende beslutning sig på for Bella: skal hun vælge at leve et normalt liv eller tage det uigenkaldelige skridt over i vampyrernes verden? ...

Læs mere
Drenge lus og løse tænder

En sjov, rørende og realtistisk roman om tidlig pubertet, skilsmisse, venskab og forelskelse for de 10-13 årige ...

Læs mere
Nymåne

Ivrigt efterspurgt af både læsere og boghandlere: Andet bind i Stephenie Meyers verdensomspændende successerie om highschool-pigen Bella og den underskønne vampyr, Edward ...

Læs mere
Den tavse by

Anden del af Cassandra Clares store trilogi: Dødens instrumenter - mere godt til de mange ”Twilight”-fans ...

Læs mere
Drengen i kufferten

Kaaberbøl & Friis er et nyt makkerpar i dansk kriminallitteratur for de unge, og det er ikke kedeligt !

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
^